FAQ
Forløb og udredning
Hvordan bestiller jeg tid i klinikken?
Den første kontakt foregår via mail, hvori du kort beskriver baggrunden for din henvendelse. Derefter vil vores sekretær stå for afklaring og planlægning af forløb. Der er mulighed for telefonopkald fra hende efter nærmere aftale, såfremt det er nødvendigt.
Må pårørende deltage ved samtalerne?
Pårørende er altid velkomne til at deltage i udredning og samtaler.
Kan jeg starte i medicinsk behandling uden en forudgående Forsamtale?
Nej - alle forløb starter med en forsamtale. Dette gælder også, hvis du allerede er i behandling.
Skal man bruge henvisning fra sin læge for at blive udredt eller få behandling?
Nej, henvisning er ikke nødvendigt, da vi ikke har overenskomst med den offentlige sygesikring. Alle forløb er derfor til fuld egenbetaling.
Medicin og recepter
Hvordan ser jeg om der er lavet recepter klar?
Du kan se ordinationer og aktive recepter på flere tilgængelige app's til iPhone og Android. I app'en "apoteket" kan du se lagerstatus på alle apoteker og bestille medicinen klar til afhentning.
Hent app'en nedenfor.
Må egen læge udskrive ADD/ADHD-medicin?
Når behandlingen er stabil, kan din praktiserende læge overtage behandlingen.
Når du afsluttes vil din læge modtage et afslutningsnotat (epikrise) med diagnose, beskrivelse af forløbet og den medicinske behandling.
Hvad koster medicinen, og er der tilskud?
Prisen på medicin afhænger af præparat og dosis. Du får automatisk tilskud gennem det offentlige medicintilskudssystem, men første gang du henter medicinen, skal du ofte betale fuld pris. Det skyldes, at der som regel først søges enkelttilskud, når vi har set effekt af behandlingen. Enkelttilskud gives med 6 måneders tilbagevirkende kraft, så du kan få refusion senere.
Har du stort medicinforbrug, stiger det automatiske tilskud gradvist.
Du kan følge din aktuelle medicinsaldo (CTR-saldo) i Apotekets app.
Hvordan får jeg enkelttilskud?
Enkelttilskud er noget, vi som læger kan søge for dig, hvis vi vurderer, at et bestemt præparat er nødvendigt, og billigere alternativer ikke er relevante i netop din situation. Vi plejer at vente med at søge tilskud, til vi har set, hvordan du reagerer på medicinen – både ift. effekt og eventuelle bivirkninger.
Du skal ikke selv gøre noget. Vi giver besked, hvis vi søger tilskud, og gives med 6 måneders tilbagevirkende kraft, så du ikke går glip af det, du har ret til.
Betaling
Hvordan betaler jeg?
Når du har været til samtale i Klinikken, modtager du en faktura på mail. Forsamtale og den første medicinsamtale afsendes på én faktura.
Der er betalingsfrist på 8 dage.
Er der mulighed for delvis refusion ved at skifte til Sygesikringsgruppe 2?
Det er muligt at skifte til sygesikringsgruppe 2, og dermed få refunderet en del af egenbetalingen hos privat speciallæge. Det er sjældent at det fulde beløb refunderes, da takster og behandlingsforløb ikke er ens.
Vi anbefaler at du sætter dig godt ind i reglerne, inden du foretager et eventuelt skifte, da du bl.a. ikke har fast tilknytning til "din egen læge" i perioden.
Du kan læse mere på borger.dk
Kan jeg få refusion, hvis jeg er medlem af Sygesikring Danmark?
Al behandling hos os er til egenbetaling.
Eventuel refusion skal afklares ved kontakt til Danmark.
Det samme gælder mulig refusion fra pensions- eller forsikringsselskab. Vi varetager ikke kontakten dertil.